Hvis du er nysgerrig på hvad en boligfotograf laver, så læs med i indlægget her. Måske du står og kunne bruge en i dit hjem, eller måske du står som ejendomsmægler og har brug for gode billeder af den bolig du skal sælge.
Hvad laver en boligfotograf?
Hvad en boligfotograf laver, ligger selvfølgelig lidt i ordet, men der er dog forskel på hvad de laver. Nogle arbejder hos indretnings virksomheder, og kommer ud og tager billeder af hjem eller virksomheder, som skal sælges. Ofte er det ejendomsmægleren som har hyret både en stylist og en fotograf, så det der skal sælges, kan fremstå så attraktivt som muligt. Stylisten får hjemmet til at se lækkert, stilrent og indbydende ud, mens fotografen sørger for at få tager professionelle højkvalitets billeder af indretningen.
Der er dog også den slags boligfotograf som arbejder for magasiner og aviser, og som typisk tager ud i hjem, butikker, showrooms eller andet og tager billeder. Ofte er det en reportage med en serie af billeder, hvortil der produceres noget tekst som trykkes i det valgte medie. Det kan være en boligreportage i en avis, som hver uge besøger et nyt inspirerende hjem. Det er som regel hjemme hos helt almindelige danskere, som bladet eller avisen har fundet på f.eks. Instagram, hvor de typisk inspirerer med deres personlige præg på boligindretning.
Du kan også få taget billeder hjemme hos dig
Hvis du står og skal sælge dit hus, kan det godt betale sig at hive fat i en professionel fotograf. En som har øje for detaljer, en som kan tage de gode billeder, og som har de tekniske færdigheder til at kunne forskønne billederne af dit hjem mest muligt, samtidig med at det ser naturtro ud. Du kan også altid tage fat i din ejendomsmægler og høre hvilken slags fotograf de har tilknyttet. Forhør dig om de muligheder der er, sådan så du kan få solgt din bolig.
Hvis du ønsker en boligfotograf til at komme og tage billeder af din indretning, fordi det er noget du går op i, eller fordi du mener at du bor anderledes ens mange andre, så er der også ting du kan gøre for at få det til at ske. Igen er Instagram et utroligt godt medie. Hvis ikke du allerede er aktiv på det medie med billeder af din indretning, så er det bare med at blive det. Du kan selv række ud til diverse medier, via Instagram og fortæl orm dig selv og din bolig. På den måde kan de straks klikke ind på din profil, og se om du kunne være et match til deres næste boligreportage.
Skriv et svar